Free delivery over 350 DKK on domestic orders

Anmeldelse: Uni Emott Colorliners

Du kender helt sikkert allerede Uni Posca-tuscherne, som er rost til skyerne blandt både kunstnere og Bullet Journalister. Uni er derudover også kendt for Uni Pin, som er et af de populæreste mærker indenfor sorte pigmentliners - så barren er altså sat skyhøjt, når det kommer til deres Emott Colorliners.

 

De kolde facts

Uni Emott Fineliners fåes i 4 forskellige sæt: 3 sæt med hhv. 10 tuscher i hver, og ét stort sæt bestående af 40 tuscher. Der er altså nogle eksklusive tuscher at finde i den store pakke, men mere om det længere nede. Tuscherne er vandbaserede og har en spids på 0,4 mm, der er fremstillet til at være ekstra robuste, både for at forlænge levetiden og gøre tuschen mere præcis. Er du heavy-handed burde disse altså være den ultimative farvede fineliner for dig!

De 3 10-pak sæt leveres i et fint plastik etui til opbevaring. Sættet med 40 tuscher leveres i en papæske (som du måske kender fra Tombow Dual Brush-sættene).

Farveudvalg

Hvor er det irriterende, når man finder den perfekte tusch, og så fåes den kun i en håndfuld farver (I'm looking at you Tombow Fudenosuke!). Emott kommer i 40 farver, hvilket er ganske tilfredsstillende sammenlignet med Staedtler Triplus Fineliners på 48 farver. Til gengæld er udvalget ret skuffende sammenlignet med Tombow Dual Brush eller Crayola Supertips på over 100 farver, men disse er ikke fineliners, så dem holder jeg uden for sammenligning.

Du kan købe Emott i 3 kollektioner af 10 tuscher: Vivid, Passion og Vintage. Hvert sæt koster kr. 269,00 her hos Handwritings.

Er du vågen, har du selvfølgelig opdaget, at det efterlader 10 unikke tuscher, som du kun får, hvis du hiver pengepungen frem og køber det store sæt til en vejledende udsalgspris på kr. 699,00. Det er følgende farver:

  1. 79 Saxe Blue
  2. 67 Pure Pink
  3. 80 Mauve
  4. 34 Lilac
  5. 81 Sea Fog
  6. 16 Vermilion
  7. 28 Lemon
  8. 71 Turquoise
  9. 77 Pine Green
  10. 19 Dark Yellow

 

Kvalitetstjek og pentest

Tuscherne er firkantede, hvilket gør dem lidt anderledes at holde på end deres nærmeste ligemand, Staedtler Triplus, som er trekantede. Det er ikke direkte ubehageligt, men det kræver lidt tilvænning. Plastikkasserne, som de kommer i, er jeg dog ikke imponeret over - toppen kan bukkes bagover, så tuscherne kan stå skråt og være lette at tage ud, men kommer man til at lægge en smule vægt på, lukker kassen sig sammen.

Spidsen er hård og virker robust - samtidig glider den let hen over papiret, og er ikke "kradsende", som du måske kender fra billige børnetuscher.

Jeg har testet tuscherne i en Archer&Olive på 160 gsm og en Leuchtturm1918 på 80 gsm. Derudover har jeg testet dem på akvarelpapir, for de skulle, efter Unis udsagn, være vandfaste og derfor velegnet til akvarel.

Min egen bog er en Archer&Olive, så derfor starter jeg pentesten der!

Pentest i Archer&Olive

Først og fremmest har jeg testet den sorte Emotts pigment sammenlignet med en håndfuld pigmentliners. Den er faktisk identisk med Sakura Micron, hvilket er lidt overraskende. Sammenlignet med Staedtler Triplus, så er den dog lidt lysere.

Når det kommer til farverne, har jeg testet de to pakker som hedder Vivid og Passion. Der er ingen ghosting eller bleeding fra Emott tuscherne (den som er blødt igennem er Uni Pin Oil-based).

 

 

Pentest i Leuchtturm1917

Det kommer næppe bag på nogen, at der selvfølgelig er en del ghosting i LT'en. Det er absolut forventeligt med papir på 80 gsm. Til gengæld er der ingen bleeding, og det kan være svært at finde tuscher, som ikke bleeder på så tynde sider! Til sammenligning kan du se de tre flyvske farver midt på siden: det er Staedtler Triplus Fineliners.

Søde Rebecca fra Silk Watercolours spurgte mig, om jeg ville teste dem med vand i Leuchtturm1917, så det gjorde jeg selvfølgelig gerne. Leuchtturm1917 er en af de tyndeste bøger, som faktisk kan klare akvarel i en lille grad, fordi papiret er vævet meget hårdt i forhold til andre mærker. Den røde klat har jeg forsøgt at udvande med masser af vand, og som du kan se, så fordeler det farven en lille smule. De er derfor ikke 100 % vandresistente, som Uni ellers lover. Den sorte blomst har jeg løseligt malet over med vand og den har kun blødt en ganske lille smule ved midten.

 

 

Jeg har samtidig også testet dem til akvarel på akvarelpapir med samme resultat (ignorér at blomsten er blevet lidt lyserød; jeg fik ikke lige skiftet vand i mellem testene).

 

Samlet vurdering

Uni Emott colorliners nærmeste ligemand må være Staedtler Triplus Fineliners. De er stort set ens i kvalitet og pigment, men jeg synes, at Emott glider bedre henover papiret, og selve tuschen virker mere solid. Staedtler har flere farver tilgængelige, og så er de lettere at tage ud i fysiske butikker at købe. Jeg vil sige, at skal du have nogle gode tuscher til at starte ud med, er Staedtler en sikkert valg for dig. Vil du have nogle mere langvarige og ensartede tuscher er Emott en sikker vinder, men de er også en del dyrere.

Jeg vil lade dig danne dig din egen holdning, men prøver du dem begge to, vil jeg rigtig gerne høre, hvad du synes!

 

Leave a comment